ISO - DermaPharm sætter standarden

Ingen virksomhed overlever uden en ordentligt miljøpolitik og kvalitet i sine produkter og ydelser. Dertil er den globale konkurrence alt for skarp. Derfor er det godt, at der findes certificerede internationale standarder som ISO 14001, 9001 og 22716.

ISO 14001
DermaPharm er certificeret efter miljøledelsesstandard ISO 14001. Det betyder, at vi kan dokumentere, at vores processer, aktiviteter og kompetencer er rettet mod en minimering af eksterne miljøpåvirkninger.

Vi forpligter os derfor til at overholde relevante love og regler på miljøområdet, såsom at forebygge forurening og løbende at forbedre den miljømæssige indsats. Det kan både vores kunder og vores omgivelser nyde godt af.

ISO 9001
Kvalitet er en dynamisk størrelse. Hvad der er god kvalitet i dag, kan være middelmådig i morgen. Innovations-hastigheden ændrer med andre ord løbende begrebet for kvalitet.

DermaPharm har med sin ISO 9001-certificering fokus på kundekrav og vedvarende forbedringer af vores forretningsmæssige præstation.

ISO 22716
DermaPharm er certificeret efter ISO 22716, så vi kan dokumentere, at DermaPharms produkter fremstilles efter GMP-standardens strenge krav til kvalitet og sikkerhed.

GMP (Good Manufacturing Practice) er en af grundpillerne i den nye EU-forordning for kosmetik. Denne forordning stiller meget store krav til forbrugernes sikkerhed og kan sammenlignes med de høje GMP-krav, der stilles inden for bl.a. medicinalindustrien blot, at denne GMP-standard er dedikeret til kosmetik.

At vi har et dynamisk, kunderelevant fokus på kvalitet, sikkerhed og miljø betyder, at vores organisation er godt rustet til at udnytte nye muligheder i et konkurrencepræget marked. Derfor sætter vi en ære i at indarbejde disse standarder i DermaPharm. Til glæde for både slutbrugere og ansatte.